Enighed ved ægtefællebidrag
For at kunne blive skilt eller separeret, skal I være enige om, hvorvidt der skal betales ægtefællebidrag.
Hvis I er enige
Er I enige om, at der skal betales bidrag, kan I frit indgå en aftale om bidragets størrelse og bidrages varighed. Der er fuldstændig aftalefrihed.
Det anbefales dog altid, at du lader os udarbejde aftalen om bidrag, idet der er mange forhold, der skal reguleres for at sikre dig den bedste retsstilling. Både hvis du er den part, der skal betale bidraget, men også hvis du er den part, der skal have bidraget. Skal aftalen kunne ændres? Hvad sker der, hvis den bidragspligtige mister sin indkomst? Det er nogle af de spørgsmål, der skal reguleres i en bidragsaftale. Det er også muligt, at parterne aftaler, at ægtefællebidraget konverteres til et engangsbeløb.
Hvis i er uenige
Hvis I er uenige, vil I blive indkaldt til en vilkårsfohandling i Familieretshuset. Kan der ikke opnås enighed, vil Familieretshuset efter en høring af begge parter træffe en afgørelse. Familieretshusets afgørelse kan indbringes for Familieretten.
Vi deltager meget gerne i vilkårsforhandlingen sammen med dig, ligesom vi gerne er behjælpelige med at udarbejde høringssvar til Familieretshuset eller fører sagen i Familieretten for dig.
Læs mere om
Betingelser for at få bidrag
Pligten til at betale bidrag afhænger af, om den bidragssøgende har behov for at modtage bidrag, og om det er ægteskabets skyld, at den bidragssøgende ikke kan forsørge dig selv.
Har den ene ægtefælle efter gensidig aftale mellem ægtefællerne i flere år været uden for arbejdsmarkedet for at tage sig af hjem og børn, kan der være mulighed for at få tilkendt bidrag.
Det skal være ægteskabets skyld, at du ikke kan forsørge dig selv.
Er du fx tilkendt førtidspension, fordi du har været impliceret i et biluheld og ikke kan arbejde, er det ikke ægteskabets skyld, og derfor vil du som udgangspunkt ikke være berettiget til et ægtefællebidrag.
Mange tror desværre fejlagtigt, at alene det forhold, at den ene har en væsentlig højere indtægt end den anden er nok til, at der tilkendes et ægtefællebidrag.
Har begge parter haft et fuldtidsarbejde under ægteskabet, er det helt klare udgangspunkt, at du ikke har mulighed for at få et bidrag.
Der er mange forskellige faktorer der spiller ind, når det skal besluttes, om der skal tilkendes bidrag.
- Hvor lang tid har foregående samliv og ægteskab varet?
- Har den bidragsøgende brug for at uddanne sig for at kunne forsørge sig selv?
- Har parterne under ægteskabet aftalt, at den bidragssøgende skulle gå hjemme?
- Er parterne erhvervsaktive?
- Hvor stort et beløb får den bidragssøgende med ud af ægteskabet? (bodel)
- Har den bidragssøgende opgivet sit liv i et andet land og er flyttet til Danmark?
- Hvilken uddannelse har den bidragssøgende og har vedkommende brugt sin uddannelse
under ægteskabet? - Udnytter den bidragssøgende sin erhvervsevne fuldt ud? Hvis vedkommende arbejder del-
tid, men sagtens kunne få beskæftigelse på fuldtid, har det en betydning.
Bidragets størrelse
Familieretshuset eller Familieretten kan godt komme frem til, at der er bidragspligt, men samtidig fastsætte bidraget til 0 kr.
Hvis den bidragsberettigede tjener mellem 330.000 og 370.000 kr. (2024) om året, vil ægtefællebidrag fastsættes til 0 kr., medmindre den bidragspligtige har en meget høj indkomst.
Hvis den bidragsberettigede slet ikke har nogen indkomst, fastsættes en fiktiv indtægt på ca. 140.000 årligt ved beregningen af bidragets størrelse.
Bidraget fastsættes som udgangspunkt til en femtedel af forskellen mellem jeres indkomster.
Eksempel: Den bidragsberettigede har en indkomst om måneden på 25.000 kr., og den bidragspligtige har en indkomst om måneden på 60.000 kr. Der er derfor en forskel på 35.000 kr. Den bidragsberettigede vil derfor modtage 20 % af 35.000 kr., hvilket er 7.000 kr. pr. måned.
Den bidragspligtiges indkomst omfatter alle indtægter, lønindkomst, bonus, renteindtægter, aktieudbytte, over- og underskud ved personlig virksomhed samt i selskaber, som den bidragspligtige har bestemmende indflydelse over. Det gælder også selskaber, som den bidragspligtige indirekte ejer via andre selskaber.
Vi kan altid være behjælpelige med at beregne, hvilken størrelse dit ægtefællebidrag bør have.
Bidragets Varighed
Fastsættes bidragets varighed af Familieretshuset eller Familieretten, vil perioden for bidrag kunne udgøre 1-10 år, idet det er yderst sjældent, at der fastsættes et såkaldt tidsubegrænset bidrag. Det beror på en konkret vurdering, hvor lang tid bidraget skal vare.
SKAT & Bidrag
Den bidragspligtige vil kunne trække bidraget fra i SKAT. Den bidragsberettigede skal betale SKAT af bidraget. For begge parter gælder nogle særlige regler for henholdsvis fradraget og indkomstbeskatningen.
Pension
Det helt klare udgangspunkt er, at man ved separation eller skilsmisse ikke deler såkaldte rimelige pensionsopsparinger.
Ønsker du, at pensionerne skal deles ved skilsmisse, bør I oprette en ægtepagt om pensionsdeling.
Det er en konkret vurdering, hvornår en pensionsopsparing kan betegnes som ”rimelig”. Langt de fleste arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er ”rimelige”. Er der ikke tale om en arbejdsgiveradministreret pension, ser man på, om pensionen er ”rimelig” i forhold til en, der har en ligende uddannelse og arbejdsmæssige baggrund. Der kan til sammenligning indhentes statistikker fra fagforbund.
Er en pensionsordning ikke rimelig, vil den skulle indgå i ligedelingen.
Læs mere om
Rimelighedskompensation
Stilles du urimeligt, fordi rimelige pensioner ikke deles ved separation eller skilsmisse, kan du have krav på en såkaldt rimelighedskompensation. Det er et krav, at der er stor forskel på din og din ægtefælle pensioner, og at ægteskabet inklusiv foregående samliv skal have varet mere end 15
år.
Som din skilsmisseadvokat danner vi os et overblik over jeres pensionsopsparinger. Det sker ved, at vi anmoder din ægtefælle og dig om at tilgå pensionsinfo.dk, hvor I ved at logge ind med jeres MitID kan hente en rapport over jeres respektive pensionsordninger.
Pensionskompensation er et kompliceret juridisk område. Som din erfarne skilmisseadvokat, vil vi kunne vejlede dig om betingelserne for kompensation er opfyldt og regne ud, hvad kompensationsbeløbet bør udgøre.
Fælleskabskompensation
Selvom rimelige pensioner ikke indgår i delingen i forbindelse med separation eller skilsmisse, hardu mulighed for at få en såkaldt fællesskabskompensation, hvis nogle betingelser er opfyldt.
Det er et krav, at du under ægteskabet, har optjent mindre end, hvad der svarer til en rimelig pension for en med din uddannelse og erfaring. Den mindre pension skal skyldes, at du af hensyn til familien eller ægtefællen har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid.
Det er ikke nok, at du f.eks. har været på barsel med to børn. Pensionstabet skal altså udgøre mere end 2 år. Ligeledes stilles der krav til længden på forestående samliv og ægteskab, for at der kan tilkendes fælleskabskompensation.
Kompensationsbeløbet udgør pensionstabet. Det vil sige, at man regner sig frem til, hvad du ville have fået i pension, hvis du havde været på arbejdsmarkedet.
Kontakt os
Det koster ikke noget at spørge…

Jesper Gad
Advokat (H) Partner
specialiseret skilsmisseadvokat
Trolle-Skilsmisse.dk er en del af Trolle Advokatfirma, der er en moderne og kompetent advokatvirksomhed, der består af advokater med en omfattende specialviden.

Trolle Fredericia
Vesterballevej 25
DK-7000 Fredericia
Trolle Vejle
Damhaven 1
DK-7100 Vejle
Trolle Middelfart
The Platform,
Jernbanegade 57
DK-5500 Middelfart
Trolle København
Farvergade 27 3. th
DK-1463 København K
Trolle Odense
Slotsgade 21, 1.sal tv
DK-5000 Odense
Kontaktinformation
- +45 70 15 15 32
- [email protected]
- Middelfart Sparekasse
- 0755 7550009121
- CVR: 34 89 04 04